fredag den 4. maj 2012

En - ud - op :-)

Forleden fik jeg en lille hilsen fra Inge med en opfordring og en udfordring til at sprede smil.

Det med at smile har ikke været så svært de sidste par dage; det var bare at kigge ud af vinduet og så ellers skynde sig hjem fra arbejde og ud i solen. Uhm, jeg elsker solskin !!

Når solen så ikke lige skinner, som f.eks. i dag, dykker jeg ned i den stadigt voksende bunke af perler, og det er da svært ikke at smile over sådan et farve-orgie, ikke??

Samlet til led kan 2 stk. bruges som armbånd eller flere sammen som halskæde.




Jeg sender stafetten videre med et stort SMIL til Marion og Rikke. Håber I også har lyst at lege med.









søndag den 22. april 2012

Forårsfornemmelser

Køerne fik lov at danse i dag.

Det var bare skønt at se de store dyr vælte ud af stalddøren og så ellers storme i fuld galop ned til det friske grønne græs, som de har længtes efter hele vinteren.

Tilmed havde vi fundet et sted med masser af store maskiner (til Andreas' store glæde) og kalve, heste, kyllinger og kaniner (Sofie elsker dyr), så det var helt igennem en dejlig dag.

Forårsnyhederne er også på vej i Amio-shoppen. Her er den første - KUGLE-RINGEN.

Du bestemmer selv hvilken farve, kuglen skal have, og hvilken størrelse ringen skal være.
Glasperlen er - naturligvis - håndlavet, og selve ringen er lavet af blød aluminium.


Og sådan ser den ud på min finger :-)

tirsdag den 17. april 2012

Genbrug

Det er set før rundt omkring i blogland - og mange andre steder - smykker lavet af gummi/cykelslange, så hvorfor ikke også her på bloggen :-)

Det "rå" gummi kombineret med glasset giver en rigtig skøn kontrast.





onsdag den 11. april 2012

Nålefilt

Jeg faldt over en pakke uld og filtenåle hos Søstrene Grenes i lørdags.

Efter et par ikke så vellykkede kugler + adskillige huller i fingrene lykkedes det at få lavet et antal nogenlunde runde filtkugler - ganske fine mellem glasperlerne :-)



tirsdag den 27. marts 2012

Påsketilbud ...

Fordi det har været det mest fantastiske vejr i dag - og fordi jeg er så heldig at have ferie hele næste uge - har jeg et godt tilbud til jer.

Bestiller du et af mine boblearmbånd senest påskedag, den 9. april 2012, kommer jeg "kvit og frit" et et matchende vedhæng med i pakken. Du vælger selv om det skal være med 5 mm hul, så det passer til pandora eller lign. eller med et hul på ca. 2,5 mm.



mandag den 26. marts 2012

Weber-grillen har været i gang for 1. gang i år - skønt at kunne putte flæskestegen på grillen i stedet for ovnen (og dermed slippe for ovn-rengøringen).

Trampolinen er blevet samlet igen; jo det er forår.

Jeg håber foråret bringer lidt ny inspiration med sig, for de sidste par uger har været lidt træge - og de ideer jeg har haft, er ikke lige endt som tiltænkt.

Derfor havde jeg set rigtig meget frem til at skulle på glaskursus hos Ravstedhus i morgen, men det er desværre blevet aflyst pga. for få tilmeldinger.

Men op på hesten igen. Det aflyste kursus var om frits og pulver, og det har jeg i rige mængder i kælderen, så måske påskeferien skal bruges til lidt forsøg ...

fredag den 17. februar 2012

Det kribler og krabler

Og det er heldigvis ikke lus :-)

Derimod er disse små fyre flyttet ind - og jeg har på fornemmelsen at de godt kunne gå hen at formere sig ...