søndag den 22. august 2010

Kig ind

Jeg har brugt eftermiddagen på at samle et ekstra arbejdsbord, og så ellers få ryddet lidt op i kælderen.

Sådan ser der ud lige nu i mit værksted.





Om et par dage ligger der med garanti igen glasstykker overalt.

Og så lige en lille blå skål. Farven hedder Lys Cyan og er én af mine favoritter lige nu.

fredag den 20. august 2010

For pokker da ..

Jeg har egentlig altid haft tanken, at denne blog hovedsageligt skulle omhandle mig/min familie og vores små gøremål; men jeg har - desværre - lige fået at vide, at en nær bekendt lige er blevet indlagt 3. gang pga. en psykose.

Pu-ha, det kniber altså med at holde tankerne på ret meget andet. Det er så synd for hende - og hendes familie. Håber virkelig de vil tage imod den hjælp, som vi kan - og vil - tilbyde dem, for jeg tror (ved) de har brug for den.

Men for søren da hvor er det svært ...

mandag den 9. august 2010

Lidt hårdt

Ferien er slut, og jeg skal da indrømme, at det var lidt hårdt at komme i gang med arbejdet igen. Hovedårsagen var nok, at jeg rodede rundt den halve nat uden at kunne falde i søvn, for selv om jeg ikke har for vane at sove over mig, har jeg nok været lidt bange for ikke at skulle høre vækkeuret.

Ungerne var også ret så seje at få ud af sengen, men har begge nydt at komme i henholdsvis børnehave og SFO igen, så det er vist bare at komme tidligt i seng i aften - inden sofaen overfalder mig :-)

.. og så lige et par armbånd, som også findes i på Amio.

torsdag den 5. august 2010

Øv, altså.

Sidste ferieuge .. og så regner det. Rent faktisk står det ned i stænger. Øv !!

Havde planer om få klippet det sidste stykke hæk, men det må nok vente. Øv igen !!

Glasovnen er fyldt til randen, men jeg må vist hellere vente med at starte den til risikoen for tordenbyger er væk. Ellers ville det jo også være rigtig øv :-)

Eng-trøjen er færdig - eller det vil sige næsten færdig. Jeg mangler bæltet og har ikke mere garn (min egen skyld da jeg strikkede ærmerne lidt længere end iflg. opskriften) men øv er det alligevel.

Positivt: både computeren visa-kortet virker, så nu er der bestilt garn til en sweater til sønnike.

Håber vejret i morgen arter sig lidt bedre, for vi er vist komme til at love ungerne en tur i Legoland.

søndag den 1. august 2010

søndag den 25. juli 2010

Update

Tiden står på "sommerferie-mode", hvilket for mit vedkommende betyder hygge med ungerne og ren afslapning.

Det har sørme også medført, at jeg har fået et strikkeprojekt gjort færdigt. Det er "Det halve Mini-kongerige" strikket i kun 75 gr. af det skønneste, bløde Rheuma Thermal Wolle fra Schachenmayr. Sjalet er strikket på pind 5 - efter angivelserne i opskriften fra Markno - men om jeg strikker (for) løst, eller om det skal være sådan, skal jeg lade være usagt, men efter vask voksede sjalet til ca. 3-dobbelt størrelse og måler nu ca. 65 cm. fra overkanten og ned og 180 cm. i bredden. Ikke fordi det gør noget, for sjalet er let og luftigt, men næste gang tror jeg nu jeg forsøger med pind 4 eller 4½.



Glasovnen kører også jævnligt - bl.a. har jeg været i gang med at lave sjalsnåle.



Se evt. mere glas her

onsdag den 14. juli 2010

Amio

Jeg er hoppet med på bølgen og er i fuld gang med at oprette en lille butik på Amio.

Følg med .. butikken åbner 12. august 2010, kl. 12.00.