fredag den 17. juni 2011

Award




Jeg har fået denne skønne award fra Birgit, som har bloggen Flet og Sjov.

Med awarden følger et par "betingelser":

1. Man skal linke til den man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål

Awarden sender jeg videre til følgende bloggere:

frk vanman, fordi jeg nyder hendes indlæg om dagligdagen og de fantastiske nedtællinger til sommer, jul og lign.

hedvig keramik , der laver skønneste keramikfigurer,

rikke røjkjær, som bare kan en masse med en pensel,

bylotte, som også elsker glas og formår at skabe noget helt unikt, og

anne-kaffekande
pga. hendes alsidige kreativitet og livsbekræfende indlæg.

Her er mine besvarelser:

1:Hvorfor begyndte du at blogge ?

Efter at have fulgt andre blogs gennem længere tid synes jeg også det kunne være sjovt at dele mine resultater med andre. Det startede med strik, men efterhånden fylder glasset mere og mere - også i min hverdag.

2:Hvilke blogs følger du ?

Jeg følger mange forskellige blogs, men mest af den kreative slags.
Nyder at følge med i hvad der bliver "tryllet frem" rundt omkring.

3:Favoritfarver:

Det varierer lidt med årstiden, men sort, beige, blå og lilla er nogle favoritterne.

4:Favoritfilm:

Uha, den var værre. Jeg ser ikke ret mange film, eller tv i det hele taget, men en god dansk krimi som f.eks. Forbrydelsen er nu ikke helt tosset.

5:Hvilke lande vil du besøge og hvorfor?

Drømmer om en tur til Grønland. Jeg er sikker på at naturen deroppe er noget helt unikt.

søndag den 12. juni 2011

Se her kommer mutter med kost og spand ...

Pinsemarkedet i Ho er vel overstået, og når Le Mans nu ikke var så spændende at følge (alle danskere var gået ud, da jeg stod op her til morgen) har jeg benyttet lejligheden til at give Amio-shoppen en ordentlig overhaling.

Der er sket både prisnedsættelser og tilføjet nye knapper, armbånd, herresmykker m.v., så kig ind; måske er der også noget for DIG.

Ellers vil jeg bare benytte lejligheden til at ønske alle en fortsat god pinse.
Nu vil jeg smutte ud i køkkenhaven og se om det skulle være et enkelt jordbær til eftermiddagskaffen.

onsdag den 1. juni 2011

Spændende ..

Pinselørdag er der kreativ pinse i Ho fra 10-17.

Jeg er i fuld gang med de sidste forberedelser - har bl.a. lavet en bunke nye glasknapper - men mere om det en anden gang.

Først har vi lige en Kr. Himmelfarts-kalender, der er godt fyldt ud.
Efterkonfirmation, shoppetur (hvor jeg har lovet min datter at hun må få huller i ørerne), pileflet-brunch og fødselsdag - og skulle der så blive et par timer i overskud, er der vist en hel del ukrudt i haven, der trænger til at blive taget under kærlig behandling.

----

Jeg kan læse rundt om i blog-land, at der mange der har problemer med at kommentere på indlæg. Denne "virus" har nu også ramt mig.



Håber snart problemet er løst.

torsdag den 19. maj 2011

Sommerknapper

Nyhed i Amio-shoppen: Farverige knapper.



De er sjove at lave; så der kommer sikkert flere hen ad vejen.

lørdag den 7. maj 2011

Dejlig lørdag

Helbredet har det heldigvis meget bedre end i går, så det har været en dejlig lørdag.

Et besøg hos en gammel skoleveninde, hvis datter skal konfirmeres i morgen, var dagens højdepunkt. Tøsen fik jeg desværre ikke hilst på, da hun var til generalprøve i kirken, men hyggeligt var det nu alligevel.

Og så har jeg ellers været i gang med at lave lidt perler til Amio-butikken; men mere om det en anden dag - de skal nemlig lige en tur i ovnen og afspændes først. Afspænding betyder at perlerne varmes langsomt op og endnu langsommere ned igen. Derved mindskes eventuelle spændinger i glasset og perlerne holder bedre.

Men et par stykker er allerede klar i butikken. F.eks. disse som kan give et frisk pust til ethvert armbånd. Perlerne måler ca. 1,5 cm i diameter og er foret med en kerne af sterlingsølv, så de er flotte på en tyk lædersnor men også passer fint til Pandora-kæderne.

fredag den 6. maj 2011

Øv

Jeg er blevet nedlagt af en omgang blærebetændelse.

Havde ellers håbet jeg kunne "drikke det væk" - med vand, altså - men det hjalp desværre ikke, så jeg måtte ty til vagtlægen.

Jeg ved godt, at det sagtens kunne være meget værre/alvorligt, men det er altså bare træls alligevel.

tirsdag den 26. april 2011

Påske update

Jeg håber alle har haft en rigtig dejlig påske og nydt det skønne vejr.

Mit "påskeprojekt" i år var at få malet køkkenet. Det har været ret så påkrævet de sidste par år, og eftersom ungerne nu er blevet så store at undskyldningen med at de nok ville sætte fingre på den våde maling ikke længere holder, ja, så skulle det altså være nu.

Og hvilken nydelse. Samtidig røg gardinerne sig en tur, så nu er der for alvor lysnet op i det rum, som vi jo ret beset tilbringer temmelig så mange timer i.

Haven fik også en mindre "overhaling" - dvs. lige indtil hakken brækkede skaftet og nu kun kan bruges af en str. 5 år.

Perlebrænderen har også været i gang ind i mellem. Det er en fornøjelse at "dreje" det smeltede glas, og efterhånden drejer det sig også i den retning, jeg gerne vil have det til :-)