fredag den 30. december 2011

På falderebet ..



På kreativ-messen i Fredericia for et par måneder siden faldt jeg for en skøn poncho, og den blev færdig kort før jul.

Garnet - Noda - var ikke så lækkert at strikke af som så meget andet, da lugten gav mig det ene hosteanfald efter det andet, men efter vask er det blevet rigtig lækkert.

100 gram er der brugt til ponchoen + lidt til kvasterne, så den er let som en fjer men varmer stadig skønt over skuldrene.

Overvejer nu hvad næste strikke-projekt skal være. Måske det bliver til en poncho nr. 2.

Håber I alle må en rigtig dejlig nytårsaften - og et godt nytår.

fredag den 23. december 2011

Py-ha

Vi nåede i "mål"!
Kontoret er lukket ned til 2. januar og efter en ret så hektisk december kan vi holde en velfortjent juleferie.

Gaverne er købt, risengrøden til morgendagens dessert er kogt, træet er pyntet og flæskestegen ligger til optøning, så NU lader vi julefreden sænke sig over vort lille hjem (eller hvad man nu kan kalde det med 2 ret så forventningsfulde unger i huset).

Håber I alle må få en rigtig dejlig jul!

fredag den 11. november 2011

Familien er vokset

Jeg synes egentlig de spids-næsede nisser var så søde, så de fik lige et par fætre/kusiner.





Se mere på Amio.

lørdag den 5. november 2011

47 dage ..

Hørte lige i radioen tidligere i dag, at der "kun" er 47 dage til jul, og lidt jule-glas er det da også blevet til.

tirsdag den 11. oktober 2011

Pssst ..

Disse har lige fundet vej til Amio-shoppen.



Jeg elsker bare den grønne farve!!

lørdag den 8. oktober 2011

Lige i rette tid ..

Jeg strikker stadig .. ind i mellem i hvert fald.

Min traktor-tossede søn har fået en ny trøje til børnehaven.



Sidste år var den grøn.
I år blev den blå, og de traktor-kyndige kan måske spotte, at det er New Holland-traktorens logo, der er på brystet.

En lille advarsel må desværre følge med; lad være med at bruge coboltblå Peruvian Highland Woll, hvis det skal være flerfarvestrik. Det har desværre en del overskudsfarve, og det hvide er ikke helt så krid-hvidt som det var før vask i går.

Den grønne fra sidste år var i Cascade-uld, og der var ingen afsmitning. Jeg havde troet, at Peruvian Highland Woll var det samme som Cascade, men jeg blev klogere ...

Heldigvis har han ikke bemærket noget forskel, og den skal helt sikkert med i børnehave på mandag.

fredag den 9. september 2011

Hjerter

I forbindelse med "Kunsten inviterer indenfor" sidste weekend efterlyste én af de besøgende nogle små hjerter til at stille i en vindueskarm eller lignende.

Her er hvad det blev til - både et par almindelige hjerter og et par lidt mere utraditionelle.







Nu bliver det så bare spændende, om hun kan lide dem.