onsdag den 27. oktober 2010

Heldige mig

Jeg var sørme så heldig at vinde denne skønne filtede skål i Dorits give-away og efter rejsen fra Grønland, landede den hos mig forleden.



Tak Dorit. Den er bare SÅ flot !!


Byggeriet skrider også fremad, selvom det vist var en våd omgang at få spærene op i dag.

torsdag den 21. oktober 2010

Efterår

Hvad er bedre end en efterårsdag med regn og rusk?

Naturligvis sol og varme, men når det nu ikke kan være anderledes, er det i hvert fald en god undskyldning for at blive indendøre og sysle lidt.

Husbonden er dog ikke helt så heldig. Han knokler videre med byggeriet, så han er klar når spærene skal op på tirsdag.

Jeg har "julet" lidt i glasværkstedet de sidste par dage.
Her er hvad det indtil videre er blevet til.







Det skal dog ikke være jul det hele ..





søndag den 3. oktober 2010

1-2-3 nu !





Så væltede det gamle maskinhus (for at gøre plads til et nyt).

Sådan er det at være gift med en gør-det-selv mand !!

fredag den 1. oktober 2010

Favorit-trøjen

Min søn er tosset med traktorer og har efterhåndet samlet et pænt udvalg af Bruder-maskiner.

Tøj med traktorer/maskiner er det dog så som så med, så hvorfor ikke prøve selv at fabrikere det.

Efter en hel del søgen efter de helt rigtige farver, lykkedes det mig at finde både en grøn og en gul, som kunne bruges, og med udgangspunkt i Annette Danielsens "spire-trøje" har han nu sin helt egen John Deere-trøje.



Garnet er i øvrigt Cascade 220 indkøbt hos paviyarns.co.uk.

fredag den 24. september 2010

Den lille tykke ..

Den runde glasplade fra gårsdagens indlæg er i løbet af natten kommet til at se sådan ud:



Og så er det vist på tide at finde festskoene frem. Vi skal til bryllup i morgen, og det er evigheder siden jeg sidst har haft højhælede sko på, så jeg må vist hellere smugtræne lidt her i eftermiddag.

Rigtig god weekend !!

torsdag den 23. september 2010

Der sker da lidt ..

For godt og vel 14 dage siden var jeg sammen med en skøn flok af andre glas-tossede piger til et inspirationstræf i Herning. Et par helt igennem fantastiske dage, som har givet mange nye ideer, der skal prøves af.

En af tingene, vi fik demonstreret, var et nyt materiale - Castalot - til at lave forme af.

Det blev jeg selvfølgelig "nødt" til at bestille, og her er de første små forsøg.

Nogle (ifølge min mand) hippie-smykker og en lidt større plade, som forhåbentlig ender med en lille skål af én eller anden art.

lørdag den 4. september 2010

Det er ikke altid det går som det skal.



Denne skål havde de fineste blå bobler, inden den kom i ovnen 2. gang for at blive formet, men formen var for dyb - boblerne sprang og glasset knækkede midtover.

Helt skidt er det dog ikke altsammen.
Disse små vedhæng er netop lagt på Amio-shoppen.